• Referenzen Pia Brunner Bild 1
  • Referenzen Pia Brunner Bild 2
  • Referenzen Pia Brunner Bild 3
Blauer Randstreifen

Mit arbejde i billedet og ord

II de følgende rubrikker kan du læse hvordan mine klienter/ elever oplever mit arbejde

Dansergia og  Acquasus-Poolwork

Jeg har i to år gået til Acquasus- Poolwork og Dansergia hos Pia Brunner. Det har været meget givende at arbejde med mig selv på både land og i vand. Jeg har oplevet, at de to terapeutiske tilgange har suppleret hinanden og støttet min proces på forskellig vis. 

I Dansergia har jeg fået kontakt til min kraft og styrke og i vandet har det mere handlet om at se angsten i øjnene, give mig hen i det der er, finde min egen vej og ikke leve op til noget bestemt i mit møde med vandet. 

De temaer, jeg har arbejdet med i den ene form, har fremmet integrationen i den anden. Den lethed der fx er i vandet har skærpet min sanselighed på jorden og den kraft jeg har fundet på land, har jeg kunnet tage med mig i vandet og arbejde videre med, så det i dag er en kraft, jeg både tør og kan mærke komme dybt indefra. 

Jeg har følt mig set og mødt af Pia. Hun har støttet mig og udfordret mig, alt efter hvad der har været brug for. Jeg har sammen med Pia turde se mig selv i øjnene, og indset at jeg ikke behøver at være perfekt for at være elsket eller for at elske mig selv. 

Annette T.
Pia Brunner en anbefaling værdig

Jeg er en mand der i efteråret 2006 fyldte 33 år. Jeg havde på det tidspunkt fået 2 børn, som jeg gik til baby svømning med. 
Undervejs i baby-svømme-undervisningen syntes jeg ikke rigtigt at mine børn fulgte de andre børns niveau og fremgang, de virkede ligesom mere og mere usikre på vandet. Svømmelærerinden spurgte en dag hvordan jeg selv havde det med svømning. og jeg måtte krybe til korset og indrømme overfor mig selv og hende, at jeg ikke kunne svømme. Noget jeg hele livet havde levet med og accepteret, men også ret tit været utrolig ked af ikke at kunne. (Jeg har i flere omgange, da jeg var omkring 20 år, gået til svømning hvor lærerne brugte korkbælter og absolut ikke lærte mig noget.)
Det viste sig at min usikkerhed ved vand blev overført (ubevidst) til mine børn. Fra den dag besluttede jeg mig for, at nu skulle det være.
Men som med så mange andre ting gik tiden, lige til en dag, hvor jeg læste en annonce i avisen omkring vandskræk, annoncen indeholdt ordene ”fra frygt til fryd”.

Den første dag jeg var til undervisning hos Pia Brunner (marts 2007) arbejdede hun med min vejrtrækning, jeg var i det varme bassin og prøvede forskellige øvelser. Efter endt time var jeg ikke i tvivl længere, jeg meldte mig til undervisning resten af foråret 2007.
Jeg gik til undervisning 40 minutter en gang om ugen, undervisningen foregik ved leg med og i vandet. Ubevidst havde jeg pludselig lært temmelig meget på ret kort tid.
6. undervisnings dag var jeg på det dybe vand (ved kanten). Derefter er det gået ud over alt forventning, således at jeg i dag (december 2007) absolut ikke er bange for det dybe. Jeg svømmer brystsvømning dykker og springer på hovedet og på benene både fra kanten og fra skamlen, sidste undervisningsdag i 2007 var den 16. december. Den dag sprang jeg på hovedet og var nede og røre bunden med hænderne på det dybeste sted. En perfekt slutning på året.
Det vigtige for mig, i den måde Pia Brunner underviser på - er, at jeg aldrig nogensinde har følt mig presset, der har altid været et behageligt tempo. Jeg har altid følt at Pia Brunner har haft overblikket, når jeg skulle tage det næste skridt. Pia har Virkelig gjort min oplevelse i vand fra FRYGT til FRYD. 
Jeg kan absolut anbefale Pia Brunner, hun har gjort mit liv en hel del sjovere og min fremtid med mine børn i svømmehaller og ved stranden glæder jeg mig meget mere til nu.

Jesper O.
En lille beskrivelse af min oplevelse fra frygt til fryd.

Sommeren 2004 var jeg med min datter og hendes veninde i Spanien.Vi tilbragte en del af tiden ved stranden, og alle (undtagen mig) nød at svømme i det dejlige vand. Jeg har aldrig brudt mig om vand, og har altid lidt af vandskræk. Da jeg kom hjem, meldte jeg mig på et hold for "Svømning for begyndere".
På arbejdet fortalte jeg det til mine kollegaer. En af dem sagde at hendes søsters børn gik til svømning i Vestbad hos en der hed Pia Brunner, hun underviste også voksne der led af vandskræk. Jeg havde ikke hørt om svømning for vandskrækkere før end min kollega fortalte om det. Jeg kontaktede Pia Brunner og startede i efteråret 2004 på et af hendes hold og frameldte det andet sted.

Vi var en lille gruppe der blev undervist i det varme babybassin. Jeg lærte mig at få hovedet under vand, holdt i kanten og flød indtil jeg turde give slip.
Derefter i det store bassin, hvor jeg langsomt lærte at tage de første svømmetag.Pia fornemmede hvornår den enkelte elev var parat til at komme videre i forløbet. Mange gange har jeg sagt nej til nye udfordringer, vænnet mig lidt til tanken, og efter et stykke tid så sagt ja. Hver torsdag har jeg glædet mig til undervisningen, følt mig som et lille stolt børnehavebarn når jeg fik ros af Pia. Glad for at kunne fortælle min familie og mine venner, hvad jeg havde lært denne gang.
Efteråret 2006 lærte jeg mig at svømme i det dybe vand, og så begyndte det at gå hurtigt. Fra at svømme ved kanten, bevægede jeg mig længere ud, lærte at dykke, springe i når jeg blev holdt af en i hånden siddende på kanten, springe selv, springe i på hovedet.
Jeg havde aldrig rigtig troet på, at jeg ville lære at svømme, og slet ikke at slippe af med min vandskræk, men det er sket takket være Pias måde at undervise på.

Sommeren 2007 sluttede jeg med undervisningen og er begyndt at svømme alene. Jeg kan varmt anbefale at starte hos Pia Brunner. Alder er ingen hindring, jeg er selv 62½ år.
At jeg har lært at svømme, bevæge mig frit i vandet uden frygt, er noget af det bedste der er sket i mit liv.

Margit Hansen. 

Basisuddannelse i vandskræksterapi - ”fra frygt til fryd” fra Pia Brunner

Jeg kendte til Pias job i forvejen og havde en rimelig klar fornemmelse af hvad det gik ud på. I forhold til uddannelsen var jeg mest nysgerrig på, hvordan koblingen mellem psyken og kroppen hang sammen. Og primært det teoretiske omkring angst og frygt. 
Pia har været rigtig god til at lytte til hvad mine forventninger var, og følge op på dem. Hun skaber et rigtig behageligt rum, hvor der er plads til uafklarede spørgsmål og forventninger. Der er en fin balance mellem praktisk og teoretisk, og her hun omstillingsparat, hvis der er brug for noget andet. 
Uddannelsen er ikke bare en uddannelse, hvor man lære en masse teori om mennesker, som lider af vandskræk. Det er også en uddannelse, hvor du kan lære rigtig meget om dig selv. 
Det bliver meget tydeligt, når du skal undervise andre mennesker, og måske endnu tydeligere, når det er mennesker, som er bange. Her lærer man meget om hvordan man er som underviser, men i virkeligheden også hvordan man er som menneske. 

Pia opfordrer til at man tager terapitimer ved siden af studiet, hvilket jeg synes er en god idé.
Vandskræksterapi - ”fra frygt til fryd”, er ikke bare en uddannelse, men også en rejse i dit liv. 

Kasper Løwert
Deltagernes oplevelser

Havsvømning på Bornholm 
August 2011

Da jeg i foråret til min svømmeundervisning fik uddelt brochuren om ”Svømmeweekend på Bornholm” tænkte jeg straks: Det skal jeg simpelthen bare med til. Efterhånden som weekenden nærmede sig, tænkte jeg dog: ”kan jeg mon klare det, eller bliver det for stor en udfordring og ender det i skuffelse..?

Jeg har været vandskræk hele mit liv og har indtil denne tur aldrig prøvet at bade rigtigt på en strand. Jeg har været på lækre strande sydpå, men har aldrig haft vand højere op end til mine knæ.

Nu hvor jeg sidder her og tænker tilbage på de 3 dage, er jeg stolt, rørt og fuld af taknemmelighed overfor Pia, vores livredder og ikke mindst overfor de andre svømmere, som deltog i kurset. De var ved min side med en hjælpende hånd, når bølgerne og indtrykkene blev for store. I svømmehallen er jeg vant til at søge ind til kanten, når jeg lige skal have en pause. Men havet er så stort og der er ingen bassinkant inden for rækkevidde. Kun vand, så langt øjet rækker.

Bornholm og Dueodde strand viste sig desværre ikke fra sin smukkeste side. Det blæste, regnede og min første tanke var, at vi da helt sikkert ikke kunne komme i vandet den første dag, på grund af lav vandtemperatur og de store bølger. Himlen var grå og vandet nærmest sort. Men... i vandet kom vi efter en god opvarmning langs strandkanten, til turisternes skue og undren. Det var en meget overvældende følelse at stå i bølgerne, mærke det kolde vand og ikke mindst strømmen. Heldigvis havde jeg en våddragt på, så kulden fyldte ikke så meget mentalt for mig.

Dagen efter var jeg mere afslappet og langsomt kunne jeg overgive mig til bølgerne, lade dem bruse over mig, dykke under dem og i det hele var jeg mere motiveret på at få lært så meget som muligt. Vi havde Pia ved vores side hele tiden og livredderen havde fuldstændig styr på havbunden, strømmen, bølgernes retning og på os svømmere. Så jeg følte mig hele tiden tryg. Det betød for mit vedkommende, at jeg kunne fokusere på mig selv og på de gode ting og fremskridt, jeg oplevede. Vi var i vandet af flere omgange og sluttede dagen af med en tur i den nærliggende svømmehal og sauna.

Den sidste dag tog vejret en drejning. Regnen var holdt op og havet var som forandret. Vi kunne svømme rundt i vandet, idet det der hverken var strøm eller bølger. Dagens udfordring var at svømme udad i havet og ikke kun langs stranden. Som altid, når jeg står foran en så stor udfordring, tænkte jeg: Det kan og tør jeg simpelthen ikke. Men jeg vidste også, at hvis jeg ikke tog muligheden under disse forhold med både en livredder og en fantastisk svømmelærer kun en armlængde væk, hvornår skulle det så være? Jeg endte faktisk med at svømme ud, hvor jeg kun lige akkurat kunne bunde " 2 gange. Selvom jeg var helt høj af oplevelsen, var det alligevel skønt at slutte kurset af med varmen fra saunaen og det lune vand i svømmehallen. 

Selvom vi svømmere havde forskellige behov, niveauer og forudsætninger for deltagelse i svømmeweekenden, havde vi alle en utrolig god oplevelse. Hvis tilbuddet kommer igen næste år, så er jeg i hvert fald klar!

Pernille Lund

Grækenland: Havsvømning 

Lesbos 2010

Igen i år har jeg holdt svømmeferie på den græske ø, Lesbos, hvor jeg ligesom sidste sommer deltog i et  firedages havsvømningskursus hos svømme- og idrætslærer Pia Brunner. 

Kurset henvender sig både til vandskræk og til ikke vandskræk kursister. Det er i stort omfang lysten til den mentale oplevelse af energi og velvære, som havet udfordre på en ganske særlig og uforudsigelig måde. 

Der er en høj grad af sikkerhed og der er en livredder med i vandet. Selv om der blev lejlighed til at snorkle, var det fortroligheden med at turde svømme i havet, der var temaet, og som der var fokus på idet kursus i overvejende grad var baseret på at lære at overgive sig til bølgerne, forskellige dybder og strømninger i havet. 

Kurset foregik på forskellige dejlige strande omkring øen, samt en endagstur med en speedbåd til et område med krystalklart vand og flotte badestrande. De første par dag var havet stille og roligt, og vi svømmede fra forskellige strande. 

Den tredje dag var der så tilrettelagt en sejltur med en speedbåd, til en strand, som lå tre kvarter væk fra vores kursussted. Da vi forlod stranden sejlede vi over til nogle små øer, hvor vi kastede anker. Her sprang vi i vandet fra båden og ned i krystalklart og dybt vand. Her var der også lejlighed til at snorkle. 

Det var i sig selv en stor udfordring for mig overhovedet at gå ned i båden. Pia, vores kursusleder, som har stor erfaring med at håndtere angst og panik, havde først spurgt mig, hvordan jeg ville sidde. Jeg valgte at sidde mellem Pia og livredderen. På vejen hjem, var det begyndt at blæse op. Efterhånden sejlede skipperen stærkere og stærkere. Da kursisterne får støtte til at sige fra, blev jeg også spurgt, om jeg havde behov for at sejle roligere. Først valgte jeg at sige nej, idet jeg tænkte, at jo stærkere vi sejlede, jo hurtigere kom jeg i land, men til sidst, da båden nærmest fløj hen over bølgerne (sådan følte jeg det i hvert tilfælde) måtte jeg erkende, at nu ville panikken tage overhånd, hvis ikke jeg bad om at få farten sænket. Herefter greb jeg mig selv i at nyde turen en lille smule mere end sidste år. 

Den fjerde dag blæste det, og 1 - 2 m. høje bølger rullede ind fra et sted langt ude på det Ægæiske hav. Det var på engang dybt fascinerende og meget skræmmende at svømme i disse store bølger, der bare rullede og rullede. Langsomt, efter ½ -1 times tid eller mere, kom følelsen af at genkende vandets kræfter og bølgernes uforudsigelige bevægelser, som jeg havde lært at kende på kurset sidste sommer. Jeg turde nu nyde at ligget afslappet i bølgernes vuggen og turde svømme under store bølger og stå fast når bølgen med stor kraft skyllede ind over hovedet på mig. 

Selv om jeg er en trænet svømmer, som holder af at svømme i hal, er instruktør og hvert år de sidste 11 år har taget en eller to livredderprøver, er det for mig, som har været dybt vandskræk, en enorm udfordring at svømme i havet. Sidste års kursus virkede så godt, at jeg i år kunne mærke effekten, selv om jeg ikke havde badet i havet siden. Jeg kunne oftere end sidste år ved egen hjælp bruge tid på at omstille mig. Det er for mig meget anderledes at svømme i havet end i en svømmehal. I svømmehallen er jeg tryg og her føler jeg det ofte som ren meditation og afslapning, når jeg svømme baner i morgensolen eller til levende lys og julehygge. I havet er det en udfordring af nogle enorme uforudsigelige kræfter, som det er nødvendigt at lære at bevæge sig afslappet i og tro på, at man kan klare at bevare roen, hvis man skulle komme ud i en strøm. 

Mentaliteten på kurset er sådan, at hver kursist føler indre velvære og tilfredshed med egen succes. Her drejer det sig ikke om at konkurrere og sammenligne sig med, hvad de andre kursister gør eller kan. Her er hver person unik og accepten af sig selv og begejstringen for egne ydelser giver glæde og morskab til fællesskabet på kurset.

Ingelise Hansen

Anmeldung